Rolfhallen 40 år efter
Af Tom Møller Pedersen
Mange kender og bruger Rolf Hallen i dag. Mere end en generation af unge og ældre er mødtes der til mangeartede sportsaktiviteter. Men sikkert kun få husker historien om byggeriet og den enestående folkerejsning, der stod bag. Nu, mange år senere, skal historien fortælles.
En sportshal! I et landsbysamfund! Hvad tænkte man egentlig på? Haller hørte til i store byer og krævede ifølge en undersøgelse, foretaget af en stor hovedstadsavis, et brugergrundlag på mindst 10.000.
Rolfsted Kommune med småbyerne Rolfsted, Ferritslev, Hudevad og Kappendrup, husede bare 1.500 sjæle.
Ikke desto mindre sammenkaldte en initiativrig gruppe på fire personer i 1965 til et orienterende møde, hvor ideen om et halbyggeri blev fremlagt. Ferritslev Idrætsforening og Rolfsted Gymnastikforening (kort tid efter sammenlagt til Rolfsted Idrætsforening) var i kraftig vækst, og den almene bevidsthed om, ”nødvendigheden af at skabe et samlingssted for den nuværende og opvoksende ungdom – for derved gennem sport og idræt at skabe mulighed for kontakt, fællesskab og samarbejde” - - , støttede initiativtagernes argumentation.
Ideen blev vel modtaget med det samme. En af grundene har utvivlsomt været egnens tradition for folkelig vækkelse, som kulminerede efter Danmarks nederlag til Preussen i 1864. Øvelseshuse, de senere forsamlingshuse, hvor ungdommen skulle oplæres i fysisk idræt og skydning, ja så at sige klargøres til næste krig mod ”arvefjenden”, skød op overalt, ofte finansieret via andele og frivillig arbejdskraft. Således også i Rolfsted og Ferritslev. Ferritslev Forsamlingshus blev faktisk opført som øvelseshus nummer to i landet. Parolen var: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”.
Efter dette første møde gik et projekt i gang, der med hensyn til tid, penge og lokalopbakning skulle blive enestående, ja nærmest sætte rekord. Se bare her:
Den 9. februar 1966: ”Foreningen til Rolfhallens Opførelse” stiftes.
Den 14. januar 1967: Første spadestik tages.
Den 20. maj 1967: Rejsegilde.
Den 2. januar 1968: Hallen ibrugtages.
En projektperiode på 1 år og 11 måneder, og en byggeperiode på bare 11 måneder!
Hvordan var det muligt, at et landsogn kunne opføre en moderne sportshal på rekordtid, delvis finansieret af sognets beboere med penge og frivillig arbejdskraft?
Hvad foregik der mellem 9. februar 1966 og 2. januar 1968?
Det var, som om alle havde ventet på netop noget sådant. Så at sige hele sognet gik med og engagerede sig. Fagfolk fra private, offentlige og liberale virksomheder i Rolfsted Kommune påtog sig ansvar, og arbejdsgrupper dannedes på tværs af alle sociale lag. Der var virkelig tale om en folkerejsning, og som kronen på værket stillede Rolfsted Kommune vederlagsfrit en egnet byggegrund til rådighed.
Foreningen til Rolf Hallens opførelse organiserede sig med en bestyrelse og fire specialudvalg. Som formand valgtes direktøren for Hudevad Radiatorfabrik, Hans Rasmussen, højt anset og af alle respekteret, både som menneske og som arbejdsgiver.
De fire udvalg fik ansvaret for
Medlemmer
PR
Fester
Byggeri
Udvalgsmedlemmerne repræsenterede et bredt udsnit af sognets befolkning, og det hører med til historien, at også lederne fra områdets andre store virksomheder, Ferritslev Jernvarefabrik (nu FJ-Industries), Ferritslev Savværk og Marius Pedersen A/S, gik aktivt ind i arbejdet, både med man-power og økonomisk bistand på firmaernes vegne.
Den 14. februar 1966, fem dage efter stiftelsen af foreningen, vedtoges følgende ambitiøse tids- og handlingsplan:
15/2-66 Startkapital tilvejebringes
15/3 Orienterende cirkulære udsendes
1/4 Kontakt til firmaer, institutioner vedr. tilskud, låneforhold m.m.
1/5-1/7 Fester og arrangementer af forskellig art til fremskaffelse af penge
1/8 Pressen orienteres
15/8 Orienterende cirkulære nr. 2 udsendes
1/9 Indsamling hos private
1/10-31/12 Fester og arrangementer
15/1-67 Halprojekt færdigt
20/1 Orienterende cirkulære nr. 3 udsendes
15/2 Modtagelse af tilbud fra leverandører
1/3 Entreprenørarbejde påbegyndes
1/3 Orienterende cirkulære nr. 4 udsendes
5/3 Privat indsamling
15/3 Deltagere til frivillig arbejdskraft indtegnes
1/6 Rejsegilde med presseomtale
Planen blev overholdt – godt og vel endda, idet rejsegildet kunne holdes allerede den 20. maj 1967, elleve dage før berammet i tidsplanen.
Men til selve arbejdet.
Straks efter organiseringen af bestyrelse og udvalg gik arbejdet i gang i henhold til tidsplanen.
Bestyrelsen, hvori formændene for de fire udvalg indgik, ledede og koordinerede det overordnede arbejde, ligesom den varetog kontakter til myndigheder, pengeinstitutter, advokater m.v.
Hele ideen bag- og konceptet for halbyggeriet betingedes af troen på borgernes engagement, så medlemsudvalget fik til opgave at kontakte alle sognets husstande for at hverve medlemmer og registrere medlemmernes bidrag enten i form at kontanter eller som frivillig arbejdskraft, gerne begge dele.
Udvalgets medlemmer mødte ingen egentlig modstand på deres ture rundt i byerne, kun passivitet hos nogle ganske få.
Offervilligheden i befolkningen var generelt positiv, og der registreredes et stort antal arbejdstimer og betydelige kontante beløb.
Under sloganet ”Gør en HALGRIS til en hel gris” blev samtlige husstande samtidig forsynet med en plasticsparegris af facon som en af Walt Disneys ”Tre små grise”. Præmien for største opsparing her var naturligvis: En hel slagterigris.
Hele den udadvendthed, medlemsudvalget var nødt til at praktisere, var ikke lykkedes uden en betydelig indsats fra PR-udvalget (eller propagandaudvalget, som det faktisk hed).
Udvalgets medlemmer bestod af kreative, hurtigtænkende folk. Deres opgave var blandt andet at have kontakt til pressen, at sørge for indtægter via annoncer og reklamer og ikke mindst løbende at informere beboerne i fornødent omfang for hele tiden at ”holde gryden i kog”. Til dette sidste medvirkede udsendelsen til samtlige husstande af i alt fire orienterende cirkulærer, der i høj grad var med til at holde dampen oppe. Det er også udvalgets fortjeneste, at der blev skabt en god kontakt til de fynske aviser, hvilket resulterede i fin pressedækning.
I erkendelse af, at villighed til økonomisk støtte altid opnås bedst, nå man får ”noget for noget”, planlagdes en række fester med det formål, at dræne folks tegnebøger i videst muligt omfang, og her kommer festudvalget ind i billedet.
Medlemmerne af dette udvalg trak et meget stort læs, og havde en væsentlig andel i byggeriets succes.
Det blev til fire stort anlagte fester, to i 1966 og to i 1967, hvor deltagertallet hver gang var på over 1.000, og hvor overskuddet gik ubeskåret til halbyggeriet.
Den første, som fandt sted den 3.- 5. juni 1966, meget symbolsk henlagt i og ved arealerne omkring Ferritslev Forsamlingshus (det nuværende ”Fritidshuset”), gav dels et overskud på 28.395,20 kr. – et ganske betydeligt beløb i 1966, dels svære tømmermænd til en del entusiastiske festdeltagere.
Endnu en fest fandt sted i Ferritslev, mens to høstfester blev henlagt til en nyopført fabrikshal på Hudevad Radiatorfabrik. En række af landets førende kunstnere blev indforskrevet, her skal blot i flæng nævnes ”The Defenders”, tidens førende rockorkester, Arne Lamberts Sekstet, operasangerinde Grethe Mogensen, tusindkunstneren Jørgen Clevin og sidst men ikke mindst Käty Bødtger, der blev fløjet ind fra København med helikopter.
Med troen på, at navnet Rolfsted er opstået allerede i vikingetiden (ved indkørslen til byen fra Odense-siden ligger en stendysse, Rolfshøj, som mange tidligere – nok uden større historisk belæg - yndede at betragte som Rolf Krakes gravsted), holdt man festerne i vikingestil. Det blev til ”Offerfester”, hvilket jo ikke var helt forkert, og vor karismatiske formand blev til ”Høvding Hans den Gode”.
Medlemstegning, PR-virksomhed og store fester bygger jo ikke en sportshal, men som tidligere nævnt nedsattes også et byggeudvalg, som overvejende bestod af sagkyndige indenfor håndværksdiscipliner. Foruden at have kontakten til og koordineringen med de entreprenører, der måtte ansættes, ledede udvalget også indsatsen for de, som havde tilbudt frivillig arbejdskraft. Ikke alle frivillige havde håndværksmæssige kvalifikationer eller lige store anlæg for fysisk arbejde, så det blev til mangen usikker balancegang med fyldte trillebøre, men arbejdet skred planmæssigt fremad. Den frivillige arbejdskraft blev fortrinsvis udnyttet ved nivellering og opmåling, støbning af grund, diverse rør- og smedearbejder samt til malearbejde af enhver art. Mange stillede endvidere maskiner, biler og traktorer til rådighed i fornødent omfang.
Som tidligere nævnt stod hallen færdig efter elleve måneders byggeri.
Den officielle indvielse fandt sted den 6. april 1968. Dagen startede med officielle taler fra Amt, Kommune, pengeinstitutter og Dansk Idrætsforbund. Efterfølgende fremvistes eliteidræt på højeste niveau af Ollerups Herreelitehold, Nyborgs gymnastikgrandprix-vindende dameelitehold, Stjernens 1. divisionshold i håndbold mod Tarup/Pårup og opvisningskampe af badmintonspillere fra 1. division. Dagen sluttede som vanligt med en gigantisk offerfest.
En epoke var slut. Det synlige resultat står der endnu i dag. Om byggeriet også har haft de tilsigtede, afledte effekter må andre dømme om, men lad mig slutte med et samtidigt citat fra Dagbladet Børsen:
”Hvis det liv og sammenhold, der skal udvikles i hallerne i fremtiden, vil blive ligeså oprigtigt og positivt, som det, der skabte hallerne, er der i egentligste forstand gjort et kulturelt fremskridt”.
Og så hører det da med til historien, at Rolfsted Kommune, kort før kommunesammenlægningen i 1970, opførte selskabslokaler og restaurationsanlæg.