ROLFHALLEN, Ørbækvej 878 A, 5863 Ferritslev, e-mail: kontakt@rolfhallen.dk, Tlf. 65 98 12 34

FARVEL…. og GODDAG i ROLFHALLEN

Som alle ved har vi i Rolfhallen igennem 10 år været begunstiget af at vores dygtige halinspektør Per Rasmussen har været det daglige ansigt udadtil. Som alle ved har Per ønsket at nyde sit otium og har sidste arbejdsdag i hallen 28/2 2023.

Per indtrådte i rollen, som halinspektør i 2012 – og har i perioden været omdrejningspunkt – og ankermand for den daglige drift i vores fælles hal – og omgivelserne omkring hallen. Per har gjort en stor ære i at være serviceminded – og tilstede for alle brugere af hallens faciliteter – og med sin fleksible og dynamiske tilgang til opgaverne har det været en fornøjelse for alle at samarbejde med Per.

Ved siden af dette har Per bidraget til yderligere udvikling af hallens lokaler – og i høj grad været en aktiv sparringspartner for os i bestyrelsen – dels i forbindelse med den forøgede aktivitet på ombygninger, moderniseringer og tilpasninger – og samtidig haft fokus på at arbejde med energibesparelser, så det har været muligt at bevare en veldrevet hal i vores lokalsamfund.

Per skal have en STOR TAK for sin ihærdige indsats – og vi ønsker alt det bedste i det kommende velfortjente otium – og vi håber også at se ham i hallen fremover – men nu som gæst, du skal altid være velkommen Per!

 

 

MANGE TAK TIL PER !

 

 

 

HJERTELIG VELKOMMEN TIL MARTIN !

 

Når Per takker af er vi glade for at kunne sige velkommen til Martin Borch-Madsen – som vores nye halinspektør. Selvom det kan synes svært at ”fylde Pers sko ud” – så er vi helt sikre på, at Martin, som aktiv bruger – med sine gode idéer til videre udvikling – og lokale kendskab - er den helt rigtige som efterfølger.

Martin, som flere kender som aktiv bruger og sportsudøver, har med sin mangeartede baggrund allerede bidraget med gode idéer og inputs til videre udvikling af aktiviteter i hallen.

Martin starter officielt i Rolfhallen 1/3 2023 – og har allerede været på besøg og haft møder med Per nogle gange for at være på forkant og sætte sig ind i Rolfhallens virke – og de systemer og omgivelser der omkranser os.

Vi glæder os til samarbejdet med Martin – og håber I alle vil være med til at tage godt imod ham i sin nye rolle hos os – så han får en god opstart – og hurtigt føler sig velkommen i sit nye virke.

På vegne af Rolfhallen - Rolfhallens bestyrelse

Uffe Andersen Holtze – Sten Lindegård – Anders Green Sørensen – Thomas Kristiansen